Dåvildt og markskader

31. maj 2023

I en årrække har forvaltningen af dåvildt været fokuseret på at få større bestande og en bedre alders- og kønsfordeling i bestandene. Lokalt er der stor forskel på bestandsstørrelser, hvor især Sydøstlolland har haft en massiv bestandsforøgelse i en årrække.

Hjortevildtgruppen for Lolland, Falster og Møn, havde den 18. april 2023 inviteret til åbent dialogmøde, for alle med interesse i forvaltning af då- og hjortevildt. Omkring 150 lodsejere og jægere deltog i mødet, hvor Henning Juul, formand for hjortevildtgruppen på Lolland, Falster og Møn, gav et godt indblik i den lokale dåvildtbestands udvikling.

Hjortevildtgrupper sætter mål for vildtet

Forvaltningen af då- og kronvildt tager udgangspunkt i 12 lokale hjortevildtgrupper, hvor landbruget også er repræsenteret, grupperne afrapporterer til Vildtforvaltningsrådet og har på den måde mulighed for at påvirke udviklingen.

Formålet grupperne er at sætte regionale mål for hjortevildt, skabe overblik over den lokale bestandsudvikling og sammensætning, udbrede kendskab til De jagtetiske Regler, få et overblik over de skader bestandene forvolder i landbruget og understøtte lokale forsøg på fælles forvaltning.

Bestandsudvikling på Lolland Falster og Møn

Hvis de lovpligtige indberetninger for afskydning er retvisende for den lokale forvaltning og jagt, så har jægerne i perioden 2015 -2022 fulgt de nationale ønsker om at skyde flere kalve og hunner samt sænke afskydningen af gamle hanner.

Afskydningstal i % Kalv/då/hjort

 LollandGuldborgsund
201530/27/4327/25/48
201628/25/4727/25/48
201733/32/3530/25/45
201829/31/4025/25/50
201929/42/2935/33/32
202037/35/2838/33/29
202136/36/2840/34/26
202233/38/2940/36/34

Indberetninger viser, at der er var 651 afskydninger i 2014-2015, mens tallet steg til 1082 i 2021-2022. Tallene stemmer overens med, at mange lodsejere oplever, at bestanden vokser betydeligt Lolland og Falster.

Bestandsopgørelse Falster og Lolland

Falster:Lolland:Møn
A. Corselitze 75-100E. Sydlolland 1000-1100O. Møn 0
B. NST Storstrøm 50F. Frejlev Sakskøbing 200-250
C. Vennerslund 40-50G. Bursø 60
D. Bøtø 75-100H. Vestlolland 50
N. Pandebjerg 25-30I. Nord-Vest Lolland 70
Q. Skørringe 25J. Rågø 150
S. Orupgaard 25-30K. Enehøje 100
L. Christianssæde 600
M. Fejø 55
P. Roden 600
R. Nordøst Lolland 20-30

Markskader er et stigende problem

Men med så kraftig en bestandsudvikling som fx på Lolland, udgør dåvildtet visse steder et meget stort problem for landbruget. Det er enkelte steder kommet så vidt, at lodsejere har set sig nødsaget til at hegne marker inde for at undgå skader i afgrøderne og nogle har ansat jægere, som kun har til opgave at nedlægge dåvildt.

På hjortevildtgruppens møde var der debat om de markskader, alt for mange landmænd oplever efter dåvildt. Der var enighed om, at lovgivning og De Jagtetiske Regler er til for at sikre, at det omkringliggende samfund vil acceptere en forsat jagt i Danmark – og at de skal overholdes.

Men for at undgå markskaderne kræver det, at lodsejere tænker nyt.

Tilpasning af bestandsstørrelserne

Helt overordnet må det konstateres, at der nedlægges for lidt dåvildt til at kunne regulere bestandene tilstrækkeligt. Og det er der kun jagtlejerne – og i sidste ende landbruget selv, der kan medvirke til en bedre regulering. Løsningen er et bedre lokalt samarbejde, for at fastholde gode, sunde dåvildt bestande, der ikke udgør et problem for afgrøderne:

På mødet blev deltagerne enige om nogle forslag, som kan være med til at reducere bestanden:

  • Lodsejere kan stille krav til jagtlejer om afskydning af kalv og då så snart jagttiden begynder. Der kan også stilles krav om, at der ikke nedlægges hjort førend der er 4-5 nedlagte dåer/kalve.
  • Samarbejde mellem naboer for opsætning af skydetårne i skel samt afholdelse af fællesjagt.
  • Oprettelse af lodsejerlaug omkring skovene, hvor der i samråd med skovejer, fastsætte et lokalt bæredygtigt afskydningsmål.
  • Etablering af vildt-ager inde i skovene og undgå kun at fodre i jagtsæsonen.

Affald i naturen

På mødet blev problematikken omkring affald i naturen drøftet. Og der var enighed om, at plastic fra wrap, gammelt hegnstråd og lignende ikke hører til i naturen og kan være til stor skade for dyrene. Hermed en opfordring til at rydde op.


Hjortevildtgruppernes repræsentanter på Sjælland

Som landmand kan du altid kontakte den lokale landbrugsrepræsentant i hjortevildtgrupperne, hvis der er særlige udfordringer med då eller kronvildt i dit lokalområde, eller hvis du vil vide mere om gruppens arbejde. Læs mere om hjortevildtgruppernes arbejde her

Kontaktoplysninger på landbrugets repræsentanter i hjortevildtgrupperne på øerne.

Seneste nyt

Læs flere nyheder fra VKST

Politik 7. oktober 2026

”Jeg nærer en næsegrus beundring for de mange landmænd”

Politik 13. august 2026

Vi kan ikke acceptere usikkerhed og slingrekurs i kvælstofreguleringen

Politik 2. juni 2026

– Vi vil være limen

Politik 2. juni 2026

Dyrskue fortsætter fremgang

Politik 29. maj 2026

Jens efterlyser udvidet jagttid