Få hjælp til Grøn Trepart
Herunder finder du dem, der kan hjælpe inden for Grøn Trepart:




Hvad er den grønne trepart egentlig?
”Aftale om et Grønt Danmark” er en politisk aftale, som blev indgået i juni 2024 mellem Regeringen, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening.
Målet med aftalen er, at Danmark overholder det nationale klimamål på 70 % reduktion af drivhusgasser inden 2030 samt land- og skovbrugssektorens reduktionsmål på 55-65%. Aftalen sætter kursen for, hvordan vi fremover bruger vores landbrugsjord.
I november 2024 blev den politiske del fulgt op med en rammeaftale: Aftale om Implementering af et Grønt Danmark. Den fastlægger, hvordan aftalen skal implementeres i praksis. Det blev samtidig besluttet, at den politiske aftale træder i stedet for Landbrugsaftalen fra 2021.
I løbet af 2025 skal der laves konkrete omlægningsplaner for, hvordan landbrugsjorden skal tilpasses de nye grønne mål. Det arbejde foregår lokalt i de lokale treparter – og som landmand er du ikke bare berørt, men en vigtig del af løsningen.


Hvad betyder det for dig?
Du vil som landmand opleve flere muligheder for tiltag end tidligere – fx etablering af minivådområder, udtagning af lavbundsjorder, jordfordeling eller skovrejsning.
Ingen udefrakommende kan bestemme over den enkelte landmands jord eller udpege arealer til omlægning – heller ikke repræsentanterne i de lokale treparter. Beslutningen ligger hos den enkelte landmand. Det er dog vigtigt, at du som landmand selv tager initiativ, da du ellers kan risikere, at beslutningerne senere hen bliver truffet centralt af kommunen eller staten hen over hovedet på dig.
I VKST står vi klar med udtagningskonsulenter, der kan hjælpe dig med at finde de bedste løsninger, der passer til netop din ejendom.
Vi kan ikke fjerne trepartsaftalen, men vi kan guide landmændene i, hvordan de bedst navigerer i den.
Grøn Trepart / Sara Jul Sørensen / Næstformand i VKST
Bliv ringet op og hør mere om Grøn Trepart
Udfyld formularen nedenfor og bliv ringet op:
