Ny folder guider dig, der har BNBO på din ejendom

21. januar 2022

Der er nu ét år tilbage til at indgå frivillige aftaler i BNBO-områder. Men kommunerne og vandværkerne har sovet i timen, og de fleste berørte lodsejere har intet hørt om, hvad de kan eller skal gøre. Samtidig afviser miljøminister Lea Wermelin at forlænge fristen for frivillige aftaler, og det lader landbruget i stikken, og så er der en risiko for, at det ender med et statsligt påbud efter 2022 – altså et krav om sprøjteforbud i BNBO.

Frivillige aftale – skal/skal ikke

Ingen kan sige med sikkerhed, hvad der sker, hvis man som lodsejer ikke har lavet en frivillige aftale for det BNBO-område, man har på sin ejendom. Men eftersom ministeren tydeligt har sagt, at fristen ikke bliver forlænget, så kommer der nok et indgreb. Hvad erstatninger så bliver? – det ved vi ikke.

Lodsejere skal have fuld og hel erstatning

Det er et bredt flertal i Folketinget, der står bag BNBO aftalen. Af aftalen fremgår det at lodsejeren skal have INDIVIDUEL og FULD erstatning. Det skal vi holde fast i. Derfor er det også vigtigt, at du som lodsejer forbereder dig godt inden dialogen med vandværket eller kommunen, så du er sikker på, at alle konsekvenser for din ejendom er tænkt igennem. Vi kan kun anbefale, at du også bruger en rådgiver inden du skriver under på en aftale.

I folderen kan du læse om BNBO, erstatningsopgørelse og der er lavet en liste med nogle af de ting, du skal overveje inden du eventuelt indgår en frivillig aftale om BNBO-området på din ejendom. Skriv ikke under på deklarationstekster, hvor bødestraf for overtrædelse af aftalen ikke er proportional med erstatningen.

Vi lægger politisk pres på partierne bag aftalen

Vi kan alle blive enige om, at tidsrammen i alt dette er helt hen i vejret; vi har et år til at indgå frivillige aftaler, hvis man ønsker det. Men det kan og vil aldrig være den enkelte lodsejers skyld, at man ikke er nået i mål med alle de frivillige aftaler. For de fleste, der er berørt af et BNBO-område har hverken set eller hørt noget fra kommune eller vandværk på trods af, at det er kommune og vandværk, der har fået opgaven af staten.

Vi fortsætter med at lægge pres på ordfører og minister for at få forlænget fristen – og samtidig arbejder vi for, at lodsejere får fuld og hel erstatning, hvis der sker et statsligt indgreb efter 2022.

En helt ny folder guider dig

Folderen er til dig, der har et BNBO-område på din ejendom. Her kan du læse om, hvad BNBO er, og hvad du som lodsejer skal være særlig opmærksom på, hvis du skal i dialog med vandværket eller forsyningsselskabet om erstatning.

Du kan læse BNBO folderen her.

Seneste nyt

Læs flere nyheder fra VKST

Politik 7. oktober 2026

”Jeg nærer en næsegrus beundring for de mange landmænd”

Politik 13. august 2026

Vi kan ikke acceptere usikkerhed og slingrekurs i kvælstofreguleringen

Politik 2. juni 2026

– Vi vil være limen

Politik 2. juni 2026

Dyrskue fortsætter fremgang

Politik 29. maj 2026

Jens efterlyser udvidet jagttid