Debatindlæg | Selvforsyning: Erstat træpiller i varmeværkerne med halm

21. september 2022

Landbruget kan levere nogle af løsninger på energikrisen, for markerne er fulde af halm, der kan levere grøn energi med høj forsyningssikkerhed.


Denne artikel er et debatindlæg skrevet af bestyrelsesmedlem Poul Henrik Prahl fra bestyrelsen i VKST.


Desværre bruger mange af de sjællandske kraftvarmeværker i dag træpiller fra udlandet. Men på markerne lige ved siden af værkerne, ligger masser af grøn energi i form af halm, der kunne bruges i stedet for.

800.000 tons halm alene på Sjælland

På Sjælland alene er der ca. 800.000 tons halm, som kraftvarmeværkerne kunne udnytte og dermed frigive træpiller til den private sektor, som desperat mangler træpiller.

I alt er der 24 værker på Sjælland, Lolland og Falster, der i dag bruger træpiller (8 stk.) eller skovflis (16 stk.). Det er blevet en dyr energikilde, og de seneste måneder har vi set, hvordan forsyningssikkerheden også er blevet en vigtig faktor.

Hvorfor bruger værkerne ikke halm? Svaret er, at værkerne syntes det er nemmere med flis og træpiller. De tænker ikke økonomi men mere på at gøre det nemt, for der er mere arbejde i halm.

Omstil værkerne til halm

Og løsningen ligger så at sige lige uden for døren: mange af de værker, der bruger træpiller, kan omstilles til halm og bidrage med billigere og mere bæredygtig varme. Samtidig er andelen af halm, der bliver brugt til varme faldende, så der er nok at tage af.

Jeg håber politikere vil begynde at sætte krav til varmeværkerne!

Jeg håber politikere vil begynde at sætte krav til varmeværkerne! Vi skal tilrettelægge vores infrastruktur, så vi i højere grad er selvforsynende med energi og bruger den ressource, der er til rådighed. En del af vejen mod højere grad af selvforsyning og grøn energi er, at bruge mere halm i kraftvarmeværkerne, og når der bygges nye værker, bør halmen også tænkes ind på lige fod med andre biomasser som fx affald fra haver og parker.


Yderligere oplysninger hos:

Poul Henrik Prahl
Bestyrelsesmedlem i Landboforeningen VKST

Tlf. 2878 5888
prahl@vkst.dk

Seneste nyt

Læs flere nyheder fra VKST

Politik 7. oktober 2026

”Jeg nærer en næsegrus beundring for de mange landmænd”

Politik 13. august 2026

Vi kan ikke acceptere usikkerhed og slingrekurs i kvælstofreguleringen

Politik 2. juni 2026

– Vi vil være limen

Politik 2. juni 2026

Dyrskue fortsætter fremgang

Politik 29. maj 2026

Jens efterlyser udvidet jagttid