Sjællandske landmænd klar til topmøde i Sorø

26. september 2022

Mandag den 3. oktober slutter fødevareminister Rasmus Prehn og Landbrug & Fødevarers formand Søren Søndergaard efterårets rundtur i Sorø.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) og formand for Landbrug & Fødevarer, Søren Søndergaard, har i efteråret været på en »landsturné«, der lakker mod enden. Mandag den 3. oktober gæster duoen VKST i Sorø, og det er det fjerde og sidste i møderækken.

Det første topmøde var på Dalum Landbrugsskole på Fyn, og derefter bød turnéen på to stop i Jylland – først i Agerskov i syd og ugen efter i Aabybro i nord. Nu sættes der så punktum på Sjælland, og mange østdanske landmænd vil med sikkerhed sætte kurs mod Sorø den 3. oktober. Indtil videre her mere end 80 tilmeldt sig mødet.

Ligesom på de tre første møder vil Rasmus Prehn og Søren Søndergaard også i Sorø holde hver et indlæg. På mødet, der begynder klokken 19, vil der undervejs naturligvis være mulighed for at stille spørgsmål, og der har også været megen debat på de tidligere møder.

Langsom og inkompetent

En række landmænd har på møderne blandt andet ytret stor utilfredshed med Landbrugsstyrelsen. Flere har klaget over langsom sagsbehandling, og styrelsen er blandt andet blevet omtalt som »hamrende inkompetent«.

– Det, der er sagen, er, at de simpelthen er underbemandet. Der er ikke folk nok til at løse de opgaver, der er. Og vi sætter dem hele tiden til nye opgaver, og de stresser rundt. De kan simpelthen ikke nå det, lyder forklaringen i en »forsvarstale« fra Rasmus Prehn.

Ikke overraskende har der også været en del landmænd, som har luftet deres utilfredshed med den megen kontrol og junglen af regler og paragraffer.

Den socialdemokratiske fødevareminister opfordrede – som han også tidligere har gjort – landmændene til at komme med forslag til eventuelle forenklinger af regler, så tingene kan gøres lettere og mere simple.

Sidste chance for tilmelding

Du kan stadig nå at tilmelde dig mødet i Sorø den 3. oktober – der er tilmeldingsfrist torsdag d. 29. september. Alle interesserede landmænd er velkomne til at deltage i mødet, der er gratis, men kræver tilmelding af hensyn til foprplejning. Du kan læse mere om mødet og tilmelde dig på vores hjemmeside her.


Artiklen er skrevet af og bragt i LandbrugØst.

Seneste nyt

Læs flere nyheder fra VKST

Politik 7. oktober 2026

”Jeg nærer en næsegrus beundring for de mange landmænd”

Politik 13. august 2026

Vi kan ikke acceptere usikkerhed og slingrekurs i kvælstofreguleringen

Politik 2. juni 2026

– Vi vil være limen

Politik 2. juni 2026

Dyrskue fortsætter fremgang

Politik 29. maj 2026

Jens efterlyser udvidet jagttid